 |
 |
 |
 |
Ring til os på:
 |
 |
Find nærmeste butik:
|
 |
Email os med spørgsmål:
|
|
 |
 |
|
 |
Hjælp - Ændre billet » Hjælp |
 |

Køb af billetter hos KILROY
KILROYs ungdoms- og studiebilletter? (KILROY tickets)
 Hvem kan købe ungdoms- og studiebilletter - Alle unge under 26 - og som regel - studerende under 33 kan købe KILROY tickets. Aldersgrænsen for studerende kan variere fra luftfartselskab til luftfartselskab - men vores rejsekonsulenter kender naturligvis disse regler. For at få fordel af en KILROY ticket skal du enten have et Wunder Card med indbygget ISIC ( International Student Identity Card) eller IYTC ( International Youth Travel Card). Bemærk venligst, selvom du måske ikke opfylder kravene for at få et af disse kort kan KILROY stadig tilbyde dig nogle af markedets bedste priser: - Book din billet online - og gå efter vores standard flybilletter. Du kan også kontakte en af vores rejsekonsulenter, som med glæde vil hjælpe med at finde den bedste pris på netop din rejse.
 Hvad er KILROYs ungdoms- og studiebilletter - KILROY er specialister i backpackerrejser for unge og studerende. Vi ved hvordan det kan gå, når ens planer forandrer sig - også efter du er taget afsted. Derfor kan vi tilbyde "KILROY tickets", fleksible flybilletter til hele verden - og endda til nogle af markedets laveste priser! KILROY tickets har den egenskab at de ofte kan ændres, herunder datoændringer, rejserute og refundering. Betingelserne for hver enkelt billet varierer fra flyselskab til flyselskab, derfor skal du altid tjekke med en KILROY rejsekonsulent.
Find den billigste pris
 Hvordan finder jeg KILROYs bedste pris? Hos KILROY er vores priser normalt ret lave eftersom vi forhandler specielle ungdoms- og studieaftaler med luftfartselskaberne.
Men nogle gange kan de gode priser være svære at finde - specielt i højsæsonen!
 Hvordan ved jeg, hvornår KILROY har ekstra gode tilbud? Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Du får vores bedste tilbud, information om kampagner, konkurrencer, spændende rejseaftener og masser af anden relevant rejse information.
Bestilling af billetter online
 Hvordan kan jeg være sikker på, at min bestilling er bekræftet? Så snart du har afsluttet din online bestilling, vil du se et skærmbillede med en bekræftelse samt din booking reference. Indenfor ganske kort tid modtager du en e-mail med din rejseplan. Derefter bliver din elektroniske billet udstedt og sendt til dig via e-mail.
 Betaler jeg gebyr, når jeg bestiller online? NEJ - der er intet gebyr hvis du bestiller og betaler din billet online. Bestiller du derimod i en af vores butikker eller via telefon, vil din reservation blive tillagt et gebyr (250 kr.).
Betaling og forsendelse af billetter
 Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder min betalingsfrist? Hvis vi ikke modtager din betaling til tiden, vil din reservation som regel blive slettet indenfor 24 timer. Hvis du allerede er sen på den med betaling og stadig er interesseret i at rejse, bør du kontakte KILROY så hurtigt som muligt!
 Hvordan kan jeg betale min billet? Hvis du bestiller flybilletter online, skal du betale med Dankort med det samme. Bestiller du hotel online, skal du betale med et internationalt kreditkort (fx. VISA eller MasterCard) med det samme. Bestiller du via telefon, kan du betale med Dankort med det samme eller benytte det indbetalingskort, der er vedhæftet din ordrebekræftelse. Du kan også betale via netbank til KILROY's bankkontonummer: 2100 - 5906501661. Husk at tilføje din booking reference, som fremgår af din ordrebekræftelse eller rejseplan.
KILROY's generelle betingelser
KILROY Denmark A/S - Generelle betingelser
 Generelle betingelser Generelle betingelser
Bemærk - nedenstående generelle betingelser gælder kun for produkter og serviceydelser købt via KILROY's telefonsalg og butikker. Der gælder andre betingelser for onlinesalg via kilroytravels.dk.
1. AFTALEINDGÅELSE OG BETALINGSFRISER
Ved indbetaling af depositum, eller ethvert andet beløb der måtte fremgå af din ordrebekræftelse/faktura, betragtes tidspunktet for den første indbetaling, som aftaleindgåelse med KILROY travels, og en accept af alle de i arrangementet inkluderede ydelser.
Betalingsfristen vil fremgår af din ordrebekræftelse/faktura.
KILROY travels er kun bundet af fremsendte tilbud indtil den angivne frist på ordrebekræftelsen/fakturaen. Overskrides betalingsfristen, betragtes dette som et nyt tilbud som det vil stå for KILROY travels frit, at acceptere eller afvise.
Kontakt derfor altid KILROY travels hvis betalingsfristen ikke overholdes.
2. PRISER
KILROY travels kan forhøje den aftalte pris på pakkerejsen under de i Lov om Pakkerejser § 13 anførte årsager.
Sådan en ændring kan kun forekomme mere end 20 dage før afrejse.
Regneeksempel:
Fuel Surcharge (Oliepris):
Pris: kr 2000
Olieprisen stiger kr 100
Ny pris: kr 2100
Valuta:Pris: USD 500 til kurs 5 = kr 2500
Ny kurs: 5,5
Ny pris: kr 2750
Skatter og afgifter:
Pris: kr 2000
Lufthavnsskatter: 100
Lufthavnsskatten stiger til kr 150
Ny pris: kr 2150
3. REJSEDOKUMENTER
Med mindre andet er aftalt, fremsendes billetter og øvrige rejsedokumenter via email senest 10 dage før afrejse. Dette sker i form af elektroniske rejsedokumenter. Kontrollér venligst alle dine rejsedokumenter straks efter modtagelse. Især er det vigtigt, at rejseplanen og de elektroniske flybilletter kontrolleres grundigt. For- og efternavn på dine rejsedokumenter skal stå nøjagtigt som i dit pas. Rute, flynummer, rejsedage og tidspunkter skal være korrekte, og er dit ansvar. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem rejsedokumenter og det bestilte, skal KILROY travels straks kontaktes.
4. PAS/VISUM/VACCINATIONER
Du bedes selv sørge for, at alle ind-, ud- og transitrejseformaliteter er i orden. Det drejer sig primært om visa, pas og vaccinationsattester. I visse lande er også en billet ud af landet vigtigt. KILROY travels er i besiddelse af de fornødne oplysninger. Når det drejer sig om arbejds- eller længerevarende ophold, flygtningepas og ikke-danske statsborgere bør relevante ambassader kontaktes direkte. På rejser udenfor EU-lande skal pas normalt have gyldighed i mindst 6 måneder efter sidste rejsedato. OBS: Vær opmærksom på, at der ofte kræves visum i forbindelse med transit. Visumformaliteterne skal være i orden inden afrejse og kunne dokumenteres ved check-in i lufthavnen i Danmark. I øvrigt henvises til Udenrigsministeriets anbefalinger og rejsevejledninger på www.um.dk.
5. REJSEFORSIKRING
I henhold til dansk lovgivning er KILROY travels pålagt at oplyse alle kunder om, at den almindelige danske sygesikring (Det gule kort) ikke dækker ferierejser uden for Europa og Middelhavslandene (de nordiske lande dog undtaget) og ej heller dækker sygebehandling i række østeuropæiske, nordafrikanske og mellemøstlige lande – se www.nyerejseregler.dk. Derudover er vi pålagt at tilbyde en dækkende rejseforsikring. Gennem KILROY travels kan du rekvirere oplysninger og brochurer om rejseforsikring. Forsikringen bør tegnes gennem KILROY travels, så dækningen stemmer overens med det bestilte rejsearrangement.
6. SKATTER OG AFGIFTER
En del skatter skal påføres selve flybilletten og betales hjemmefra. Der er imidlertid en del lufthavns- eller andre turistmæssige skatter, der skal betales kontant ved afrejsen fra den pågældende lufthavn. Bemærk at det som oftest skal være i lokal valuta. Disse lufthavnsskatter kan derfor ikke opkræves hjemmefra. Du kan hos KILROY travels få oplyst de skatter og afgifter, som er os bekendte på dette tidspunkt. Der er dog en tendens til, at flere og flere lande jævnligt indfører og forhøjer deres afgifter. For rejser uden for Europa og Nordamerika tilrådes det derfor, at man forhører sig hos flyselskabet eller i lufthavnen, om der evt. bliver opkrævet skatter, som ikke allerede er betalt hjemmefra og påført billetten.
7. AFBESTILLING/ÆNDRING
For rejser, der er helt eller delvist betalt, skal der betales gebyr for annullering og for ændring. Følgende regler er gældende såfremt der ikke er anført andre bestemmelser på fakturaen;
Ved afbestilling mere end 60 dage før afrejse mistes depositum (dog min. DKK 1500 ). Ved afbestilling mellem 60-30 dage før afrejse mistes min. 50% - 75 % af rejsens pris. Ved afbestilling mindre end 30 dage før afrejse mistes hele rejsens pris.
Vi gør dog opmærksom på at der ved enkelte rejser, herunder rejser til Machu Picchu, Antarktis og Kilimanjaro, kan være ekstraordinære omkostninger forbundet med annullering. Dette vil fremgå tydeligt på din bestilling. Vi anbefaler dog at du forhører dig om præcis din rejse hos KILROY travels. Desuden anbefales det på det kraftigste at tegne en afbestillingsforsikring, der dækker i tilfælde af akut opstået sygdom inden afrejse fra Danmark.
8. SPECIELT OMKRING FLYBILLETTER
For flybilletter gælder følgende: har du købt en rejse sammensat af to eller flere individuelle billetter med egne billetnumre, betragtes disse uafhængigt af hinanden. Det betyder, at du ved skift mellem selskab(er) i én billet til selskab(er) i en anden billet, selv bærer det fulde ansvar for mistede forbindelser og/eller forsinkelser. Hverken KILROY travels eller de pågældende flyselskaber kan påtage sit noget ansvar for de omkostninger for nye billetter, overnatninger mv., der kan opstå af den grund.
KILROY travels kan være behjælpelig med tegning af forsikring, som dækker udgifter forårsaget af disse forsinkelser.
Vi gør opmærksom på, at KILROY travels alene agerer som agent for de på rejseplanen anførte flyselskaber. Disse er alene ansvarlige for eventuelle forsinkelser, ændringer, aflysninger el. lign. Eventuel reklamation herom bedes rettet til det pågældende flyselskab. Dette gælder ikke for pakkerejser.
9. VIGTIGT OM BENYTTELSE AF FLYBILLETTER
Afgangene på flybilletten skal benyttes i den rækkefølge det anvises – benyttes en enkelt afgang ikke, vil alle efterfølgende afgange blive annulleret af luftfartsselskabet på baggrund af manglende fremmøde ved den ubenyttede afgang. KILROY travels har intet ansvar for eventuelle tab, herunder omkostninger til nye billetter, som en ikke korrekt benyttelse af flybilletter medfører.
Eks: Afrejse: København - London; Hjemrejse; London – København. Benyttes København – London ikke, vil den efterfølgende hjemrejse London – København blive annulleret af flyselskabet.
10. KUNDENS PLIGTER - UDEBLIVELSE - UBENYTTEDE YDELSER M.M.
Det er dit ansvar, at oplysninger givet til KILROY travels, er korrekte. Oplysninger om alder og studieforhold skal altid kunne dokumenteres. Det er yderst vigtigt, at for- og efternavn på billetter stemmer overens med passet. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal KILROY travels kontaktes STRAKS. Ukorrekte oplysninger kan medføre afvisning ved check-in til fly, accept af vouchers på hoteller eller hos andre operatører. Du bærer selv ansvaret for de følger og evt. omkostninger, de ukorrekte oplysninger kan medføre.
Får du ikke gennemført rejsen p.g.a. ugyldigt pas, manglende visum, vaccinationer eller andre påkrævede dokumenter, opnås ingen refundering eller kompensation ligesom KILROY travels ikke kan blive draget til ansvar for eventuelle meromkostninger.
Det samme gælder ved bortvisning p.g.a. gentagen grov tilsidesættelse af transportørens, hotellets etc. ordensregler. Alle dokumenter er personlige og kan ikke overdrages til andre.
11. REKLAMATION
Skulle arrangementet mod forventning variere fra det bestilte, skal kunden straks informere KILROY travels, eller dennes repræsentant på stedet om dette, jf. Lov om Pakkerejsers § 26. Sker sådan en reklamation ikke, vil kunden miste sin ret til, at påberåbe sig manglen med henblik på en eventuel kompensation/refusion, jf. Lov om Pakkerejser § 26, 2. pkt.
Optag altid dokumentation for din henvendelse såfremt denne er på stedet.
KILROY travels kan kontaktes på:
Tlf: +45 70 15 40 15
E-mail: explorer.denmark@kilroytravels.dk
I tilfælde hvor bagage ikke er fremkommet til destinationen, skal du straks, og før du forlader lufthavnen, få optaget en PIR hos det pågældende luftfartsselskab.
12. TAVSHEDSPLIGT
KILROY travels har tavshedspligt om din rejse og du bør derfor oplyse din bookingreference samt efterlade eventuelle kopier af rejseplan m.m. til dem, du ønsker skal kende til din rejse. Uden bookingreference vil hverken forældre (medmindre du er under 18år), venner eller andre få udleveret oplysninger om din rejse. Dette er for din egen sikkerheds skyld.
13. ØVRIGE BETINGELSER
Rejserne gennemføres efter de af Danmarks Rejsebureau Forening og Forbrugerrådets vedtagne ”Almindelige regler for pakkerejser“ og „Almindelige regler for salg af flybilletter“, som udleveres på forlangende. Ved en pakkerejse forstås en kombination af mindst 2 af følgende 3 elementer; 1) Transport. 2) Indkvartering. 3) Anden turistmæssig
ydelse, der ikke er direkte knyttet til transport eller indkvartering, men som udgør en væsentlig del af pakkerejsen. Der tages forbehold for trykfejl og ændringer af prisen som følge af ændrede indkøbsforhold.
14. ORDENSBESTEMMELSER
Her refereres til Lov om Pakkerejser, paragraf 29, stk 2;
Kunden skal rette sig efter gældende ordensbestemmelser og de anvisninger, der gives af rejseledere, transportører og andre, der har forbindelse med pakkerejsens gennemførelse. Gentagne eller grove overtrædelser af disse, kan medføre bortvisning uden mulighed for refusion eller kompensation for de i arrangementet indeholdte ydelser.
Ændring, erstatning eller afbestilling af en billet
Ændring af din billet inden afrejse
 Kan jeg ændre mine rejsedatoer inden afrejse? Ja, normalt kan du godt ændre rejsedatoer mod et mindre gebyr når du rejser på en KILROY ticket - spørg altid inden køb af billetten. Bemærk, ændring af rejsedatoer forudsætter ledige pladser på den ønskede afgang.
Langt de fleste standard flybilletter er meget restriktive og tillader ingen ændringer.
 Kan jeg ændre rejserute inden afrejse? Det afhænger af billettype.
Hvis du rejser på en KILROY ticket, kan du normalt ændre rejserute op til 72 timer inden afrejse mod et gebyr. Husk at du også skal betale prisforskellen mellem den gamle og nye billet - hvis der er nogen. På enkelte KILROY tickets er det ikke muligt at ændre ruten.
Det er ikke muligt at ændre rejserute på standard flybilletter.
Da regler på flybilletter varierer meget, skal du altid forhøre dig nærmere om de aktuelle ændringsbetingelser for lige præcis din billet. Hvis du allerede ved køb ved at du får brug for ændringer, så sig det til din rejsekonsulent, så vi kan finde de rette KILROY tickets til dig.
 Hvordan ved jeg hvilken billet jeg har købt? På din ordrebekræftelse kan du se hvilken billettype du rejser på.
Ændring af billetter efter afrejse
 Hvem skal jeg kontakte for at ændre min billet efter afrejse? Hvis du rejser på en KILROY ticket, kan du lave almindelige datoændringer her fra hjemmesiden, eller kontakte det nærmeste KILROY service centre.
Hvis du rejser på en standard flybillet, bedes du kontakte luftfartselskabet direkte. Bemærk, det er er sjældent muligt at ændre standard flybilletter.
 Hvordan ved jeg hvilken billet jeg rejser på? På din ordrebekræftelse kan du se hvilken billettype du rejser på.
 Kan jeg ændre rejserute efter afrejse? Hvis du rejser på en KILROY ticket, kan du ofte ændre rejserute mod et gebyr på 50-100 USD plus en eventuel prisforskel mellem den gamle og den nye billet. Kontakt det nærmeste KILROY service centre.
Hvis du rejser på en standard flybillet kan du ikke ændre din rejserute.
 Kan jeg ændre rejsedatoer efter afrejse? Hvis du rejser på en KILROY ticket, kan du ændre dine rejsedatoer så mange gange du vil mod et gebyr på 375,- kr. pr. gang. Du kan lave dine ændringer on-line her.
Rejser du på en standard flybillet, kan din billet være meget restriktiv, og det er ikke sikkert at den kan ændres. For at undersøge mulighederne bedes du kontakte luftfartselskabet direkte.
Husk, muligheden for at ændre på billetten er afhængig af ledige pladser på flyet - derfor anbefales det at foretage ændringerne i god tid.
Afbestilling og refundering af billetter
 Hvordan afbestiller jeg en billet inden afrejse? Det bedste du kan gøre er at kontakte KILROY travels. Hvis det ikke er indenfor KILROY's normale åbningstider, kan du kontakte luftfartselskabet direkte.
Hvis du allerede opholder dig i udlandet og skal afbestille din hjemrejse, bedes du ligeledes kontakte luftfartselskabet direkte.
 Hvad er fristen for at afbestille min billet? En KILROY ticket kan afbestilles helt frem til dagen inden afrejse.
Der er meget varierende regler for øvrige billettyper, så undersøg mulighederne for afbestilling allerede ved køb af flybilletten. Standard flybilletter kan sjældent afbestilles. Kontakt KILROY hvis du er i tvivl.
 Er det muligt at få refunderet en afbestilt billet? Hvis du rejser på en KILROY ticket, kan du normalt få refunderet den del af billetten som du ikke har brugt - minus et gebyr på 50% af billettens værdi.
Reglerne for standard flybilletter varierer meget - og de fleste af dem kan slet ikke refunderes. Kontakt KILROY travels for at høre nærmere om præcis de regler der gælder for din billet.
Erstatning af en bortkommet eller stjålet billet
 Hvad skal jeg gøre hvis jeg mister min billet efter afrejse? Bare rolig! Man kan ikke tabe en e-billet, da den allerede ligger i flyselskabets system (samt i din e-mail fra KILROY)
Hvis du rejser på en KILROY ticket (fysisk papirbillet), skal du KLIKKE HER eller kontakte det nærmeste KILROY service centre.
Hvis du rejser på en standard flybillet (fysisk papirbillet), skal du kontakte luftfartselskabet direkte for at få hjælp.
Bemærk at der vil være et gebyr forbundet med at få udstedt en ny billet - gebyrets størrelse afhænger af billettype.
Ændring eller afbestilling af andet end flybilletter (fx. hotel, billeje, forsikring, adventure ture osv.)
 Er det muligt at ændre eller afbestille andet end flybilletter? Regler for ændring eller afbestilling varierer meget fra produkt til produkt. Nogle er meget fleksible hvorimod andre er meget restriktive.
Derfor bør du altid undersøge reglerne nærmere allerede ved køb af produktet hos KILROY travels og du bør altid gennemlæse dine rejsedokumenter grundigt ved modtagelse og altid inden afrejse.
Vi anbefaler på det kraftigste at du køber en afbestillingsforsikring - som oftest er den ikke særlig dyr og kan spare dig for at miste dine penge ved en evt. afbestilling.
Forsikring, visum og vaccinationer
Afbestillingsforsikring
 Hvad er en afbestillingsforsikring? En afbestillingsforsikring er en forsikring, der giver dig alle dine penge igen såfremt du eller din rejsepartner (eller en person i din nærmeste familie) bliver akut syg lige inden afrejse - og du derfor ikke ønsker eller kan tage afsted. En afbestilling i henhold til afbestillingsforsikring kræver altid en lægeerklæring.
 Hvad er alternativet til en afbestillingsforsikring? Yderste konsekvens, hvis man afbestiller sin rejse og ikke har en afbestillingsforsikring, er at man mister alt hvad man har indbetalt.
 Hvordan bestiller jeg en afbestillingsforsikring? Når du booker din flybillet online, bliver du automatisk spurgt om du ønsker en afbestillingsforsikring - det skal du i så fald sige ja til.
Hvis du booker din rejse via telefon eller i KILROY's butik, kan du blot bede vores rejsekonsulent om at tilføje en afbestillingsforsikring til din ordre.
Vigtigt: Det er ikke muligt at tilkøbe en afbestillingsforsikring efter betaling af rejsen. En afbestillingsforsikring skal ALTID bestilles og betales på samme tidspunkt som rejsen.
 Hvad er forsikringsbetingelserne for KILROY Afbestillings Forsikring (KAF) Hvornår skal KAF (KILROY Afbestillings Forsikring) købes?
KAF skal købes ved bestilling af rejsen, dog senest ved betaling af hele eller dele af rejsen.
Hvad dækker KAF?
KAF træder i kraft ved afbestilling inden 24 timer før afrejse fra Danmark, og er knyttet til flybilletter, adventure/sprogskole, buspas, hotel/hostel og bil-/autocamperleje. Andre produkter, afgifter og gebyrer refunderes derfor ikke som en del af forsikringen.
Hvordan afbestiller man?
For at forsikringen træder i kraft, skal en afbestilling være bekræftet senest 24 timer inden afrejse fra Danmark. Hvis man KUN har købt produkter der starter udenfor Danmark (f.eks. billeje eller adventure) gælder KAF indtil 24 timer inden produktet træder i kraft/starter. Med dette menes, at afbestillingen er foretaget indenfor KILROY travels Denmark’s åbningstider via telefon eller ved henvendelse i en af vore butikker. Henvender du dig til KILROY travels via e-mail eller fax, er det dit ansvar at modtage bekræftelse på afbestillingen inden 24 timer før afrejse. Uden for KILROY travels åbningstider skal afbestilling ske hos flyselskabet.
Hvad regnes som sygdom?
Ved sygdom skal “Skadeanmeldelse vedrørende KAF” udfyldes af læge der bekræfter, at passageren ikke kan tage af sted. Dette kan være både i forhold til egen eller rejseledsagers akutte sygdom, eller akut sygdom/død i nærmeste familie. Skadeanmeldelsen kan rekvireres ved at kontakte KILROY travels.
Som nærmeste familie regnes ægtefælle/samlever, børn, børne- børn, svigerbørn, forældre, svigerforældre, bedsteforældre og søskende. Som rejseledsager regnes personer der er opført på samme ordrebekræftelse som forsikrede.
Afbestilling uden KAF?
Hvis du ikke har en KAF, forbeholder KILROY travels sig retten til at opkræve gebyrer for at dække omkostninger KILROY travels har i forbindelse med annulleringer.
Rejseforsikring
 På hvilke rejser er jeg dækket af det gule sygesikringsbevis og hvad dækkes? Den offentlige rejsesygesikring ændrede regler på to væsentlige punkter den 1. januar 2008:
1. Lægebehandling i udlandet
Den offentlige rejsesygesikring dækker pr. 1. januar 2008 kun udgifter til lægebehandling i EU, Færøerne, Grønland, Schweiz, Norge og en række små europæiske stater.
Du er altså ikke længere dækket af rejsesygesikringen på rejser til for eksempel Tyrkiet, Kroatien, Egypten, Libanon, Tunesien, Rusland, Marokko og Israel.
Følgende lande vil pr. 1. januar 2008 være omfattet af rejsesygesikringen:
Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Holland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske Øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.
2. Hjemtransport
Fra den 1. januar 2008 skal du selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker, bortset fra rejser på Færøerne og Grønland. Hjemtransporten fra de to lande skal være ordineret af SOS´ læge. SOS International er den virksomhed, der administrerer rejsesygesikringen fra 1. januar 2008.
Hvis man bliver syg eller kommer til skade i Finland, Island, Norge og Sverige, kan man også få dækket merudgifter til hjemtransport. Det skyldes en særlig aftale mellem de nordiske lande. Hjemtransporten skal være ordineret af en læge.
I tilfælde af død dækkes hjemtransport i hele rejsesygesikringens dækningsområde.
Det afgørende for, om man er omfattet af de nye eller de gamle regler, er udrejsetidspunktet. Det betyder, at alle, der rejser ud inden den 1. januar 2008, vil være omfattet af de gamle regler.
Du skal tegne en privat forsikring, hvis du ønsker at være dækket udenfor rejsesygesikringens nye dækningsområde eller være sikret hjemtransport i tilfælde af sygdom eller ulykke.
Mere information
Du kan læse mere om reglerne på www.nyerejseregler.dk
 Hvordan bestiller jeg en rejseforsikring? Du kan bestille din rejseforsikring online her på siden. KLIK HER.
Du kan naturligvis også bestille en rejseforsikring via vores KILROY rejsekonsulenter i en af vores butikker eller pr telefon.
 Hvad er forsikringsbetingelserne? KILROY's samarbejdsparter er Gouda Rejseforsikring. De seneste forsikringsbetingelser finder du på Goudas hjemmeside.
Visum
 Til hvilke lande skal jeg bruge visum? Du kan læse om udenlandske visumregler på Udenrigsministeriets hjemmeside (vælg det land du vil besøge fra listen nederst på siden).
Det er dit eget ansvar at sørge for visum til de lande du skal besøge.
 Hvor lang tid tager det at få et visum? Det varierer meget! Nogle ambassader er hurtige til at udstede visum (2-4 dage), mens andre lande bruger helt på til 1½ måned om proceduren. Husk, du skal ofte undvære dit pas i den mellemliggende periode, så lad være med at planlægge andre udenlandsrejser mens du ansøger om visum.
Husk, søg altid visum i god tid inden afrejse!
Specielt for indrejse til USA
 Jeg skal rejse til USA - hvordan bliver jeg forhåndsgodkendt? Alle rejsende, børn inkluderet, skal rejse med eget maskinlæsbart pas. Børn kan ikke længere være indskrevet i en forælders pas, uden barnet får udstedt visum før afrejse. Alle, der rejser til eller via USA, skal mindst 72 timer inden rejsen påbegyndes søge om forhåndsgodkendelse til indrejse eller transit på internettet via systemet ESTA https://esta.cbp.dhs.gov/esta . Man får oftest et elektronisk svar på ansøgningen inden for ganske kort tid (typisk med det samme).
Ved indrejse i USA skal du også kunne dokumentere, hvor du skal bo de første nætter ved fremvisning af f.eks. en hotelreservation. Hvis ikke du kan fremlægge sådan dokumentation, kan du risikere at blive afvist ved check-in eller ved ankomst til USA. KILROY travels gør igen opmærksom på, at det er den rejsendes eget ansvar at sørge for, at alle formalia er bragt i orden før afrejse.
Vaccinationer
 Hvilke destinationer kræver at jeg skal vaccineres? En hel del destinationer kræver at du bliver vaccineret inden afrejse, specielt hvis du skal rejse uden for EU.
For at sikre at du får de senest opdaterede informationer, henviser vi til Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS). Her kan du også finde mange interessante informationer og få gode råd om sundhed under rejsen.
Bemærk, har du købt din rejse hos KILROY travels, så får du 10% rabat hos DLVS, du skal blot huske at medbringe din ordrebekræftelse.
Husk at undersøge om du skal vaccineres i god tid, da visse vacciner består af flere injektioner med nogle ugers varighed og andre skal være i kroppen et par uger for at opnå fuld effekt.
Wunder Card, ISIC (Student) & IYTC (Ungdom) kort
Wunder Card information
 Hvordan køber jeg et Wunder Card? Wunder Card kan købes online på www.wundercard.dk. Alternativt kan du også købet kortet hos KILROY travels og på Arriva betjente togstationer i Jylland.
 Hvad er et Wunder Card? Wunder Card er for dig mellem 16 og 25 år (inkl.), eller dig der er fuldtidsstuderende. Et Wunder Card giver dig op til 50 % rabat på togrejser i Danmark, og er du under 26 år, også op til 25 % rabat på togrejser i det meste af Europa.
Derudover giver Wunder Card dig de samme fordele der er tilknyttet KILROY's "ISIC" & "IYTC" kort, dvs. over 300 rabatter og fordele i Danmark og mere end 40.000 rabatter og fordele på verdensplan
Der findes 3 typer Wunder Card:
Wunder Card Youth – for dig mellem 16 og 25 år (inkl.)
Wunder Card Student – for studerende mellem 16 og 25 år (inkl.)
Wunder Card Student 26+ - for studerende på 26 år og derover
Gyldighed:
Der er forskel på om det er et Youth eller Student/Student 26+ kort, når det kommer til gyldigheden.
Student / Student 26+
Bestilles kortet i perioden fra 1. januar til og med 31. august, udløber kortet 31. december samme år.
Hvis kortet bestilles i perioden fra 1. september til om med 31. december, vil det udløbe 31. december året efter udstedelsen.
Youth
Wunder Card Youth er gyldig 12 måneder fra udstedelse, uanset hvornår du bestiller.
Er du berettiget til både et Youth og et Student er der altså forskel på, hvilket kort der bedst kan betale sig at købe afhængig af købstidspunktet.
Dit Wunder Card er personligt, og giver dig mulighed for at opnå specielle tilbud.
Med Wunder Card får du ret til køb af ungdoms-/studie-billetter til både Arrivas og DSB’s tog. Billetter kan købes på alle DSB stationer og alle Arriva stationer
ISIC kort information
 Hvad er et ISIC kort? ISIC står for " International Student Identity Card". Du skal have et ISIC kort for at rejse på KILROY's specielle billetter for unge og studerende (KILROY tickets). ISIC kortet er en del af Wunder Card.
Læs mere på www.wundercard.dk
 Hvad hvis min rejsepartner ikke kan få et Wunder Card/ISIC kort? Hvis du bor sammen med den person du rejser med, tilbyder nogle luftfartselskaber de samme favorable ungdoms- eller studie billetter (KILROY tickets) til jer begge. Så længe i foretager hele rejsen sammen og en af jer har et gyldigt Wunder Card med ISIC eller IYTC på bagsiden.
Hvis i ikke bor sammen og den du rejser med ikke kan få et Wunder Card / ISIC kort (eller IYTC), kan vi stadig tilbyde masser af gode priser på flybilletter - kontakt os for mere information.
Hvis du booker online kan du fokusere på standard flybilletterne, der er gyldige for alle, men som til gengæld er meget restriktive.
 Hvordan køber jeg et ISIC kort?
IYTC kort information
 Hvem kan købe et IYTC kort? Alle i alderen mellem 12 and 26 år kan købe et Wunder Card med IYTC.
Læs mere på www.wundercard.dk
 Hvad er et IYTC kort? IYTC står for " International Youth Travel Card" og er en del af dit Wunder Card. Hvis du er under 26 år gammel, og ikke er fuldtids studerende, skal du have et Wunder Card med IYTC kort, for at rejse på KILROY's ungdoms- og studiebilletter (KILROY tickets).
Læs mere på www.wundercard.dk
IATA kontraktsvilkår (Den internationale lufttransport-sammenslutning)
Kontraktsvilkår for billetter og check-in af bagage (IATA)
 Kontraktsvilkår og andre vigtige forhold This Ticket is Not Valid and Will Not Be Accepted for Carriage Unless Purchased from Issuing Carrier or its Authorised Agent.
Notice If the passenger’s journey involves an ultimate destination or stop in a country other than the country of departure the Warsaw Convention may be applicable and the Convention governs and in most cases limits the liability of carriers for death or personal injury and in respect of loss of or damage to baggage. See also notices headed “Advice to International Passengers on Limitation of Liability” and “Notice of Baggage Liability Limitations”.
Conditions of contract 1 As used in this contract “ticket” means this passenger ticket and baggage check, or this itinerary/receipt if applicable, in the case of an electronic ticket, of which these conditions and the notices form part, “carriage” is equivalent to “transportation”, “carrier” means all air carriers that carry or undertake to carry the passenger or his baggage hereunder or perform any other service incidental to such air carriage, “electronic ticket” means the Itinerary/Receipt issued by or on behalf of Carrier, the Electronic Coupons and, if applicable, a boarding document. “Warsaw Convention” means the Convention for the Unification of Certain Rules Relating to International Carriage by Air signed at Warsaw, 12th October 1929, or that Convention as amended at the Hague, 28th September 1955, whichever may be applicable. 2 Carriage hereunder is subject to the rules and limitations relating to liability established by the Warsaw Convention unless such carriage is not “international carriage” as defined by that Convention. 3 To the extent not in conflict with the foregoing carriage and other services performed by each carrier are subject to: (i) provisions contained in the ticket; (ii) applicable tariffs; (iii)carrier’s conditions of carriage and related regulations which are made part hereof (and are available on application at the offices of carrier), except in transportation between a place in the United States or Canada and any place outside thereof to which tariffs in force in those countries apply.
 Information til internationale passagerer om begrænsning af ansvarsforhold Passengers on a journey involving an ultimate destination or a stop in a country other than the country of origin are advised that the provisions of a treaty known as the Warsaw Convention may be applicable to the entire journey, including any portion entirely within the country of origin or destination. For such passengers on a journey to, from or with an agreed stopping place in the United States of America, the Convention and special contracts of carriage embodied in applicable tariffs provide that the liability of certain carriers, parties to such special contracts, for death of or personal injury to passengers is limited in most cases to proven damages not to exceed US$75,000 per passenger, and that this liability up to such limit shall not depend on negligence on the part of the carrier. For such passengers travelling by carrier not a party to such special contracts or on a journey not to, from, or having an agreed stopping place in the United States of America, liability of the carrier for death or personal injury to passengers is limited in most cases to approximately US$10,000 or US$20,000. The names of carriers, parties to such special contract, are available at all ticket offices of such carriers and may be examined on request. Additional protection can usually be obtained by purchasing insurance from a private company. Such insurance is not affected by any limitation of the carrier’s liability under the Warsaw Convention or such special contracts of carriers. For further information please consult your airline or insurance company representative.
Note: The limit of liability of US$75,000 above is inclusive of legal fees and costs except that in the case of a claim brought in a state where provision is made for separate award of legal fees and costs, the limit shall be the sum of US$58,000 exclusive of legal fees and costs.
 Oplysninger om ansvarsbegrænsninger i forhold til bagage Liability for loss, delay, or damage to baggage is limited unless a higher value is declared in advance and additional charges are paid. For most international travel (including domestic portions of international journeys) the liability limit is approximately US$9.07 per pound (US$20.00 per kilo) for checked baggage and US$400.00 per passenger for unchecked baggage. For travel wholly between US points, Federal rules require any limit on an airline’s baggage liability to be at least US$2500.00 per passenger. Excess valuation may be declared on certain types of articles. Some carriers assume no liability for fragile, valuable or perishable articles. Further information may be obtained from the carrier.
 Oplysninger om afgifter og gebyrer pålagt af myndigheder eller lufthavnsmyndigheder The price of this ticket may include taxes, fees and charges which are imposed on air transportation by government authorities. They may represent a significant portion of the cost of air travel and are either included in the fare, or shown separately in the “TAX/ FEE/CHARGE” box(es) of this ticket. You may also be required to pay taxes or fees or charges not already collected.
The following notice does not apply to tickets sold in the the United States for transportation originating in the United States.
DENIED BOARDING BY OVERBOOKING.
In those countries where Denied Boarding Compensation regulations are in force, carriers operate compensation plans for passengers with confirmed reservations who are denied boarding because of non-availability of seats caused by overbooking. Details of these plans are available at the airlines’ offices.
 Check-in tider The times shown on this ticket or itinerary/receipt if applicable are the departure times of the aircraft. Check-in times, as advised by your carrier, or in the airline’s timetable, are the latest times at which passengers can be accepted for travel, allowing the necessary time to complete all formalities. Flights cannot be held up for passengers arriving late, and no responsibility can be accepted in such cases.
 Bagage: In-checked bagage Passengers are usually permitted a free checked baggage allowance, the limit of which may differ by airline, class, and/or route. Extra charges may apply for checked baggage in excess of the permitted allowance. Cabin Baggage: Passengers are usually permitted a free cabin baggage allowance, the limit of which may differ by airline, class, route, and/or aircraft type. It is recommended that cabin baggage be kept to a minimum. Please ask your travel agent or airline for more specific information.
Refer to http://www.iata.org/bags for information and links to airline websites.
 Farlige artikler i bagagen For safety reasons, dangerous articles must not be packed in checked or carry-on baggage. Restricted articles include but are not limited to: compressed gases, corrosives, explosives, flammable liquids and solids, radioactive materials, oxidising materials, poisons, infectious substances, and briefcases with installed alarm devices.
E-billetter
Værd at vide om e-billetter
 Hvad er en elektronisk billet (e-ticket)? En elektronisk billet bliver ikke udstedt som en traditionel flybillet på papir, men billetinformationerne bliver i stedet gemt i flyselskabernes reservationssystemer.
Når du har bestilt en flybillet vil du modtage en email med et link til en en webside med informationer om din reservation. Hvis der opstår ændringer i forbindelse med din flyrejse bliver denne webside automatisk opdateret med de nye informationer, derfor er det altid en god idé at tjekke denne webside før afgang.
Hvis det ikke er muligt at udstede en elektroniske billet, så fremsendes en "gammeldags" papirbillet til din adresse med almindelig post. Hvis du hverken har modtaget en email med link til din reservation eller en papirbillet inden 7 dage før afgang, så bedes du kontakte KILROY travels.
 Hvordan checker jeg ind med en elektronisk billet (e-ticket)? Med en elektronisk billet (e-ticket) har du ingen fysisk billet. Al nødvendig information er gemt i flyselskabets reservationssystem.
Du kan checke ind ved flyselskabets check-in skranke ved hjælp af dit pas samt dit reservationsnummer. For nemheds skyld benytter flere og flere flyselskaber sig også af online check-in eller self-service check-in automater i lufthavnen.
I de fleste tilfælde kan du checke ind online eller via self-service check-in automater ved hjælpe af din ”reference code”. Denne reference code kan du finde ved hjælp af dit link i den email der indeholder link til information om din elektroniske billet.
Tjek luftfartsselskabets hjemmeside vedrørende check-in muligheder for din rejse.
HUSK altid dit reservationsnummer!!
 Hvordan ændrer jeg en elektronisk billet (e-ticket)? Hvis det drejer sig om ændring af rute, booking-klasse eller dato udenfor flybillettens gyldighed, så vil det altid være nødvendigt at købe en ny billet og få refunderet den originale billet (hvis muligt).
Datoændring(er) indenfor billettens gyldighed behandles forskelligt afhængig af hvilket luftfartsselskab der er tale om.
Klik ind på Ændre billet for at finde de gældende regler for netop din billet. Hvis datoændring er mulig, så kan du gøre dette online. Vælg fanebladet ” Change travel date”.
Diverse
Rejseguide for unge
 Hvor kan jeg som ung få gode råd om rejse i udlandet? På hjemmesiden www.ung-rejseguide.dk er der masser af gode råd og tips til unge rejsende, bl.a. om hvordan man skal forholde hvis man bliver syg, bliver anholdt eller bare vil finde nærmeste internetcafé.
Rejsegarantifonden
 Er KILROY travels tilsluttet Rejsegarantifonden? Ja, KILROY travels Denmark A/S er tilsluttet Rejsegarantifonden, nummer 150. Rejsegarantifondens formål er at yde bistand til rejsekunder, der har købt et pakkerejsearrangement hos en rejsearrangør, som er gået konkurs. Yderligere oplysninger findes på www.rejsegarantifonden.dk |
 |
 |
| |